Borebiller fra 1889
Borebiller har lavet modbydelig kunst i vores træ
Tid til lidt biologi. Denne gang om en af træets fjender:
borebillen:
Almindelig borebille, også kaldet træorm eller møbelorm er 3-5 mm lang, brun og kan flyve.
Der er spor efter borebiller i de fleste ældre huse, men billerne lever også udendørs i døde træer, i plankeværk, stolper og andet træværk.
Billerne viser sig kun i sommermånederne fra juni til august. De ses ofte i vindueskarme, fordi de tiltrækkes af lyset.
Borebiller lægger deres æg i sprækker og revner i alle slags træ. Æggene klækkes i træet, og de spæde møbel-orm, der senere selv bliver til borebiller, begynder straks at fortære træet. (kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet)
Møbelormen eller træormen lever af cellulosen (stivelsen eller sukkeret) i træet og de æder sig primært igennem det yderste splint-lag (Det levende lag, hvor vand og næring bliver transporteret op til kronen). Det er her den lækreste cellulose findes i størst mængde. Det er også derfor træets kerne egner sig bedre til at bygge med, da det inderste af træet ikke bliver angrebet.
Ekskrementerne fra borebillen kaldes boremel, fordi det kan rystes ud af det angrebne stykke træ, som hvidt pulver.
Det kan godt være, at de er nogle satans krapyl, men se lige hvor smukt sådan et ædt træ er.
Man kan ligefrem se, hvor cellulosen (stivelsen) har siddet. Det som de ikke har rørt er træets vedkar, der sørger for transport af vand og næringstoffer op og ned i træet afhængig af sæson.
Detsværre havde billerne ikke ladet sig nøje med panelerne hos os dengang for et par hundrede år siden. Et par af de tykke gulvplanker var også angrebet af borebiller. Det havde man forsøgt at redde nede fra kælderen. Den angrebne planke var skåret af og erstattet med nogle nyere trykinprægnerede bjælker/lasker, som billerne ikke kan lide.
Kommentarer
Send en kommentar